-
1 bruge
2употребля́ть, применя́тьbrúge bríller — носи́ть очки́
brúge op — расхо́довать, испо́льзовать; изна́шивать
brúge (beskídt) mund — руга́ться
* * *apply, employ, expend, give up, spend, use, wield* * ** use ( fx an axe, one's eyes, one's head, force; did you use all the sugar?);(bringe i anvendelse F) apply ( fx the brake; a sum of money to the payment of a debt);( gå med) wear ( fx glasses, spectacles, a wig);( skulle have, fx om skonummer etc) take ( fx she took a five in shoes; do you take sugar?);( pleje) be in the habit of;[ det bruger vi ikke her] we don't do that here;[ bruge mund], se mund;[ bruge af] use some of ( fx the sugar), spend some of ( fx the money),( om noget der skulle gemmes) break into ( fx the reserves of food, one's capital);[ bruge op] use up;[ skulle bruge] need;[ bruge sin tid godt] make good use (el. make the most) of one's time;[ den tid jorden bruger om at gå rundt om solen] the time the earth takes to go round the sun;[ bruge sin tid til (, til at)] spend one's time on (, (in) -ing) ( fxspend one's time on studies (, (in) reading));[ bruge til] use for (el. as) ( fx use the box for (el. as) a chair; use my suitcase for your things);[ bruge til at] use to (el. for -ing) ( fx use a knife to cut (el. for cutting) the rope; use oil for frying);[ vi brugte to dage til at] it took us two days to;[ han bruger en stor del af sin bog til at] he devotes a large part of his book to -ing. -
2 bruge
bruge ['bʀuːə] <-te> gebrauchen, benutzen, anwenden, verwenden; verbrauchen; brauchen; pflegen ( gewohnt sein);bruge briller eine Brille tragen;bruge mund keifen, schimpfen; -
3 mund
sg - munden, pl - mundeрот м, уста́ мн; мо́рда ж ( у животных)brúge mund — крича́ть, руга́ть(ся)
stóppe munden på én — зажа́ть кому́-л. рот
* * ** * *(en -e) mouth;[ bruge mund] shout ( over for at),( skælde ud) scold;[ holde mund]( holde op med at tale) shut one's mouth,( forholde sig tavs også) keep one's mouth shut;[ hold mund!]T shut up! dry up! belt up!( børnesprog) shut your face![ holde ren mund] keep a secret;F silence somebody,( med magt) gag somebody, muzzle somebody ( fx critics,newspapers);( overdrive) exaggerate, draw the long bow,( love for meget) bite off more than one can chew;[ det er at tage munden for fuld] that is saying too much;(se også II. løbe, segl);[ med præp:][ af hans egen mund] from his own mouth;(se også tygge);[ snakke ham efter munden] echo him, play up to him,( om en der er urimelig) humour him;[ beholde noget for sin egen mund] keep something for oneself;[ sætte glasset for munden] put the glass to one's lips;(se også holde (sig for));[ tage bladet fra munden] speak one's mind;[ han har det mest i munden] his bark is worse than his bite;(fig) watch one's step; tread carefully;[ lægge én ordene i munden] put the words into somebody's mouth;[ tage det ord i sin mund] use that word;[ tale med mad i munden] speak with one's mouth full;[ snakke i munden på hinanden] speak all at once;[ med én mund] with one voice;(se også åben);[ pas på din mund!] mind what you are saying!(fig) contradict oneself;(se også I. brød, næse). -
4 mund
bruge mund schimpfen, keifen;tage munden fuld fig den Mund voll nehmen;snakke én efter munden jemandem nach dem Munde reden;holde sig for munden die Hand vor den Mund halten;snakke i munden på hinanden durcheinanderreden;tale med mad i munden mit vollem Mund reden;som med én mund wie aus einem Munde;lukke munden op den Mund aufmachen (a fig);lukke munden op på én jemanden zum Sprechen bringen; -
5 mun-mot-mun-metoden
substantiv singularisDet är viktigt att snabbt använda mun-mot-mun-metoden (mun mot mun-metoden) om en skadad person inte andas
Det er vigtigt hurtigt at bruge mund til mund-metoden, hvis en tilskadekommen person ikke trækker vejret
-
6 mun-mot-mun-metoden
substantiv singularisDet är viktigt att snabbt använda mun-mot-mun-metoden (mun mot mun-metoden) om en skadad person inte andas
Det er vigtigt hurtigt at bruge mund til mund-metoden, hvis en tilskadekommen person ikke trækker vejret -
7 käft
substantiv1. kæft, gab (hos dyr)2. mund (hverdagssprog/slang)Hålla käften, knipa käft
Bruge mund, diskutera på en hidsig (men kammeratlig) måde, mundhugges
Vara stor i käften, vara stor i truten
-
8 käft
substantiv1. kæft, gab (hos dyr)2. mund (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Hålla käften, knipa käft
Bruge mund, diskutera på en hidsig (men kammeratlig) måde, mundhuggesVara stor i käften, vara stor i truten
-
9 slänga
verbum1. kaste, kyle (heftigt og skødesløst)2. smide (ud), kassereVi slänger den här gamla grytan!
La' os smide denne her gamle gryde ud!
3. svinge, krænge, bevæge noget frem og tilbageSlänga en blick, slänga ett öga
Slå med dørene, smække med dørene
Bruge mund, være rapmundet, mundhugges
-
10 slänga
verbum1. kaste, kyle (heftigt og skødesløst)2. smide (ud), kassereVi slänger den här gamla grytan!
La' os smide denne her gamle gryde ud!3. svinge, krænge, bevæge noget frem og tilbageSærlige udtryk:Slänga en blick, slänga ett öga
Slå med dørene, smække med døreneBruge mund, være rapmundet, mundhugges -
11 keifen
keifen v/i skælde ud, skændes, bruge mund, kæfte op -
12 Rohrspatz
-
13 schimpfen
jemanden wegen etwas schimpfen skælde én ud for ngt. -
14 mun
substantiv1. mundRåbe med én mund, råbe alle tilsammen
Tage munden (for) fuld, overdrive, prale
Tage ordet ud af munden på nogen, komme nogen i forkøbet
Åbne munden, begynde at sige noget (tale)
Slikke sig om munden, glæde sig rigtig meget til noget, forberede sig på noget rart
Håll mun! (hålla munnen=tiga, egtl. bibliskt uttryck)
Hold mund! (holde munden=tie)
-
15 mun
substantiv1. mundSærlige udtryk:Råbe med én mund, råbe alle tilsammenTage munden (for) fuld, overdrive, praleTage ordet ud af munden på nogen, komme nogen i forkøbetÅbne munden, begynde at sige noget (tale)Slikke sig om munden, glæde sig rigtig meget til noget, forberede sig på noget rartHåll mun! (hålla munnen=tiga, egtl. bibliskt uttryck)
Hold mund! (holde munden=tie) -
16 kaje
(en -r)(S: mund) jaw;[ bruge kajen] shoot one's mouth off;[ en på kajen] a sock on the jaw; a knuckle sandwich;[ holde kaje], se kæft. -
17 lukta
verbum1. lugte, bruge sin lugtesans (ofte i refleksive sætninger), vejre, snuseLåt hunden lukta på dig innan du klappar den!
Lad hunden lugte til dig, før du klapper den!
Myggan har ett utmärkt luktsinne och kan lukta sig till ett byte på långt håll
Myggen har en udmærket lugtesans og kan snuse sig frem til et bytte på lang afstand
2. lugte, dufte, have en vis lugtDet lugter af sammensværgelse på lang afstand, det lugter tydeligt af konspiration
Det luktar!
Det er skidt (dårligt)!
Din mun luktar!
Hold mund!
-
18 sila
verbum1. si, filtrereOm du silar grönsaksvattnet, så kan vi använda det till buljong
Hvis du sier grønsagsvandet, så kan vi bruge det til bouillon
2. sile, strile, sive (om regn), vande, sprøjte3. fixe (med sprøjte) (hverdagssprog/slang)Några silade, andra knaprade tabletter
Nogen fixede, andre gnaskede piller
Udtale sig med forsigtighed, holde mund
-
19 lukta
verbum1. lugte, bruge sin lugtesans (ofte i refleksive sætninger), vejre, snuseLåt hunden lukta på dig innan du klappar den!
Lad hunden lugte til dig, før du klapper den!Myggan har ett utmärkt luktsinne och kan lukta sig till ett byte på långt håll
Myggen har en udmærket lugtesans og kan snuse sig frem til et bytte på lang afstand2. lugte, dufte, have en vis lugtHos parfymeriet Molinard tyckte vi inte att det luktade gott. Doften var för tung
Hos parfumeriet M. syntes vi ikke, at det duftede godt. Duften var for kraftigDet lugter af sammensværgelse på lang afstand, det lugter tydeligt af konspirationSærlige udtryk:Det luktar!
Det er skidt (dårligt)!Din mun luktar!
Hold mund! -
20 sila
verbum1. si, filtrere (ofte med 'av, bort') (også i oveført betydning)Om du silar grönsaksvattnet, så kan vi använda det till buljong
Hvis du sier grønsagsvandet, så kan vi bruge det til bouillon2. sile, strile, sive, vande, sprøjte3. fixe (med sprøjte) (hverdagssprog/slang)Några silade, andra knaprade tabletter
Nogen fixede, andre gnaskede pillerSærlige udtryk:Udtale sig med forsigtighed, holde mund
См. также в других словарях:
Gesund — 1. Als ich gesund, füttert man den Mund; da ich krank, lieg ich hungrig unter der Bank. In Moskau sagt man ähnlich: So lange du gesund warst, liess man dich arbeiten in Kitajgorod; nun du die Schwindsucht hast, pflegt man dich in Sokolniki.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Geld — 1. Ach, nun fällt mi all mîn klên Geld bî. (Brandenburg.) Ein Ausruf, der häufig erfolgt, wenn jemand durch irgendeinen Umstand an etwas erinnert wird, was er hätte thun sollen, aber bisher zu thun vergessen hat. 2. All wîr1 Geld, dat et Wîf nig… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Rath — 1. A richtiger Roath: drei Bauern, sechs Stiefel. (Rott Thal.) 2. Alle wissen guten Rath, nur (der) nicht, der ihn nöthig hat. – Gaal, 1279; Körte, 4913; Simrock, 8104. Schwed.: Alla weta god råd förutan den i wåndan står. (Grubb, 19.) 3. Alles… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Magnús Eiríksson — (* 22. Juni 1806 in Skinnalón, Norður Þingeyjarsýsla, Island; † 3. Juli 1881 in Kopenhagen) war ein isländischer Theologe, religiöser Schriftsteller und Zeitgenosse Sören Kierkegaards (1813–1855) und Hans Lassen Martensens (1808–1884) in… … Deutsch Wikipedia
Sandorm — Man ser sjældent sandormen, for den sidder næsten altid 10 20 cm nede under havbunden, hvor den har lavet et u formet rør, den bor i. Sandormen sluger sandet ned gennem sin tragtformede mund. Den fordøjer planktonet, men sandet, den ikke kan… … Danske encyklopædi
§ 57. Bindestreg — Bindestreg har form som en vandret streg (i typografi kortere end tankestreg) og skrives eller trykkes uden afstand (spatium) til de omgivende orddele. (1) VED ORDDELING Bindestreg bruges ved deling af ord ved linjeskift (se § 15 17). (2) I… … Dansk ordbog
